Løb

Præstér gang på gang ved at passe på dig selv

Træner du meget og elsker du at løbe lange ture dag ud og dag ind? Så bliv ved – men husk også at passe på dig selv! Det er nemlig sundt at løbe, men usundt ikke at restituere efter træning. Desuden betyder dit udstyr og løbetøj utrolig meget for måden du præstere – vil du træne op og blive god, er det derfor virkelig vigtigt at have bestemte ting for øje. Det kan godt være, du kan løbe solen sort, men det kan du kun, så længe du gør det med måde – pauserne og tankerne bag din træning er også vigtig.

Køb ordentligt udstyr!

Når du skal i gang med at træne og måske træne op til noget, er det vigtigt at have det rigtige udstyr. Du løber bedre i let, åndbart træningstøj, og du har en meget bedre og lettere følelse i kroppen, når du render rundt i det rigtige træningstøj. Desuden er dit fodtøj noget af det vigtigste at have styr på og kendskab til, hvis du skal til at træne meget. Det er vigtigt at vide, hvordan man eksempelvis løber, når man skal have sko – for pronerer man eller er du en neutral løber? Det har betydning for hele din krop, om du får den rigtige støtte fra dine sko: for uden den vil du få ondt i både fødder, knæ og hofte. Skal du styrketræne, er det en god ide at købe flade sko, da det er bedst for din krop og holdning, når du skal løfte vægte.

Træn godt men klogt

Du opbygger muskler i din restitutionstid, og nedbryder dem hver gang du træner. Derfor er det virkelig vigtigt, at du giver kroppen lov til at slappe af mellem dine træningspas. Mange tror, at det selve træningen, der opbygger og styrker dig, men det er en lidt skæv antagelse – de timer hvor kroppen får ro, er lige så vigtige. Det er derfor godt at skemalægge din træning, så du indlægger de vigtige pauser, og ikke bare kører på dag ud og dag ind. Giv dig selv en hviledag i ny og næ, så vil du opnå meget bedre resultater for din krop.

Slap af efter en hård træning

En rigtig god måde at få kroppen til at slappe af efter en træning, er ved at tage et iskoldt bad, for derefter at få varmen. Derefter er massage af kroppen en virkelig god ide – du kan eksempelvis få en god fodmassage med et godt massageapparat, mens du sidder og slapper af efter din hårde træning. Det vil løsne hele kroppen op og få musklerne til slappe af.