Hold dig selv i god form gennem din yndlingssport

Det er skønt at være i god form og det er skønt at finde en sport, man virkelig kan lide. Det er de færreste, der kan finde deres yndlingssport i første hug, og mange har derfor været gennem utrolig mange forskellige sportsgrene for at finde den helt rigtige. Når man så til gengæld har fundet den, findes der næppe noget bedre: Man har bare lyst til at få mere og mere af denne sport. Spillet, kammeratskabet, konkurrencen, motionen. Det hele går op i en højere enhed, og man kan dyrke sportsgrenen dag og nat. Her er nogle gode råd til, hvordan du holder dig selv i god form gennem din yndlingssport. 

Find den sport, der passer til dig

Som det indledningsvist blev skrevet, kan det være noget af en udfordring at finde den sport, man virkelig kan lide og er god til. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, når man skal finde yndlingssporten, og der er kun én ting at gøre: Nemlig at prøve en masse idrætsgrene af. Test dig selv og find ud af, hvad du mest er til. For skal du dyrke en holdsport? Eller skal du være individualist? Skal du dyrke en sport med høj intensitet eller en sport, hvor du skal tænke taktisk? Prøv dig selv af og find den sport, der passer til dig.  

Kammeratskabet og god form

Når du dyrker en sport, får du formentlig også opbygget et godt fællesskab med dem, der også dyrker sporten. Det kan være en god kombination af, at I hygger jer og griner sammen, men at I også konkurrerer, kæmper om de samme pladser eller om, hvem der er bedst på distancen. En sport du kan lide, kan derfor give dig venner for livet. Derudover holder du dig i suveræn form, mens du hygger dig med dine venner – og du lægger derfor ikke mærke til, at du virkelig knokler og har pulsen oppe. Løber du efter en bold, er du i dit rette element og har du målet i fokus, vil du formentlig ikke tænke over, at du samtidig får trænet dig selv i god form. 

Mange fordele ved at dyrke en sport

Sport og det at gå til en sportsgren gavner altså urolig mange ting. Udover det sociale aspekt, selve spillet og det, at man holdes i god form gennem sporten, er der også en anden fordel: At gå op i og dyrke en god sport holder mange fra en masse fristelser og afhængigheder. Blandt andet alkoholafhængighed og afhængighed af euforiserende midler. Man har andre, vigtigere ting at gå op i, og skal man være god til sin sport, er der ikke tid til at drikke og udvikle afhængighed. Det gør, at man ikke skal forholde sig til alkoholbehandlinger og bekymringer knyttet til det, at være afhængig af noget – man skal nemlig passe på sin krop.